Cykelklubben på tværs af niveauer: sådan får I turene til at fungere med elcykler

Elcykler har delt vandene i mange klubber og cykelfællesskaber. Nogle ser dem som et fremmedelement på en fællestur. Andre ser dem som grunden til, at et medlem stadig er med efter en operation, et sygdomsforløb eller en fødselsdag med et rundt tal.

Begge dele kan være rigtige på samme tid. Spørgsmålet er ikke, om elcykler hører til på fællesturen, men hvordan man tilrettelægger turen, så det fungerer for alle.

Problemet er sjældent farten — det er accelerationen

Den udbredte forestilling er, at elcyklen kører fra feltet. I praksis er det ikke der, det går galt. Hjælpen på en almindelig elcykel stopper ved 25 km/t, og på en flad strækning i jævnt tempo ligger den derfor typisk under eller på niveau med et trænet felt.

Det, der skaber ujævnhed, er accelerationen. Ud af sving, væk fra et stop, ind på en bakke — der kommer elcyklen hurtigere op i fart. Det skaber harmonikaeffekt i feltet, og det er ubehageligt for alle, uanset hvilken cykel de sidder på.

Løsningen er ikke at forbyde noget. Det er at aftale, hvordan der køres ved stop og på bakker.

Fire aftaler, der løser det meste

Fast førerposition. Aftal, at elcyklerne ikke fører ved igangsætning. Lad dem ligge midt i eller bagest de første hundrede meter efter et stop. Så forsvinder harmonikaen.

Regruppering på toppen. Aftal et fast punkt efter hver væsentlig stigning, hvor feltet samler sig. Så behøver ingen at føle sig hægtet af, og elcyklerne behøver ikke holde kunstigt igen hele vejen op.

Ansvar for pacen. Den, der fører, sætter tempoet — og på en elcykel er det for let at sætte et tempo, man ikke selv mærker prisen på. En simpel regel: fører du på elcykel, kører du i laveste støtteniveau.

Rækkevidde i ruteplanen. Den længste tur skal kunne køres af den elcykel, der har mindst batteri. Spørg inden, ikke undervejs.

Elcyklen som det, der holder folk i klubben

Der er en side af det her, som sjældent bliver sagt højt: en stor del af frafaldet i motionsklubber sker, når folk ikke længere kan følge med. Ikke fordi de er holdt op med at ville, men fordi de er blevet 68, eller har fået en dårlig skulder, eller har haft et halvt år væk.

For dem er en elcykel forskellen mellem at være med og at være hjemme. Klubben mister ikke et medlem, og medlemmet mister ikke sit fællesskab.

Nogle klubber har løst det ved at lave et hold mere — en tur i lavere tempo, hvor både elcykler og almindelige cykler er velkomne. Andre har blot lavet aftalerne ovenfor og kører videre sammen.

Det praktiske: udstyr og vedligehold på fællesturen

Tre ting er værd at have med, når elcykler er en del af gruppen:

En elcykel med baghjulsmotor er mere besværlig at lappe i vejkanten end en almindelig cykel. Den, der kører på en, bør have værktøj til det med.

Elcykler vejer mere, og bremserne arbejder hårdere. Er bremseklodserne slidt, mærkes det først på en lang nedkørsel med gruppen bag sig. Tjek dem før en tur med højdemeter.

Og endelig: en elcykel med tomt batteri er en tung cykel. Det er ikke farligt, men det er en lang vej hjem. Aftal en rækkevidde-margen, ikke en rækkevidde-grænse.

Bundlinjen

Elcykler på fællesturen er et organisatorisk spørgsmål, ikke et principielt. De klubber, der har taget diskussionen og lavet nogle enkle aftaler, oplever i praksis, at det holder op med at være et emne efter et par måneder.

Og skal nogen i klubben alligevel i gang med at kigge, er det værd at starte med at prøvekøre forskellige typer hos en forhandler — for eksempel gennem sortimentet hos Kildemoes — frem for at købe efter specifikationer alene. Følelsen i pedalerne betyder mere på en fællestur end tallene gør.